Kasakhstan

Kasakhstan – Catskiing på kanten af verden

Drømmer du om at stå på ski et sted, hvor få andre nogensinde har sat deres spor? Så skal du med til Kasakhstan. Her i West Altai-bjergene ved Ridder venter et catski-eventyr med dyb powder, varieret terræn og følelsen af at være langt væk fra alting.

Forestil dig at vågne op i en fjern bjergdal, tage cat’en op i skovene eller på en ås med udsigt – og derefter droppe ind i kilometerlange runs i urørt sne. Her er ingen lifter, ingen køer, ingen masseturisme. Kun bjergene, gruppen og ren powder.

Vi sørger for alt det praktiske, så du kan fokusere på skiløbet. Sammen med vores erfarne lokale bjergguider og en dansk Eastern Snow-guide er du sikret både tryghed og de bedste oplevelser i bjergene.

Hvorfor Kasakhstan?

Kasakhstan er verdens niendestørste land, men stadig en af de mest ukendte skidestinationer. Vores base er i Ridder, en lille by grundlagt i 1796 af en tysk ingeniør, der i dag er omgivet af nogle af de mest snesikre bjerge på kontinentet.

Her i West Altai-bjergene (tinder op til 2.000+ meter) møder kolde vinde fra Sibirien bjergkæden, hvilket skaber nogle af de rigeste og mest stabile sneforhold.

  • November: første snefald, 20–30 cm i dalene og langt mere i bjergene.

  • December: hyppige snefald og snedybder på op til 1 meter.

  • Januar: maksimal sne – over 1,5 meter i bjergene, ofte 2–3 meter i stærke vintre.

Det gør Kasakhstan til en af de mest snesikre steder at starte sæsonen – med powder allerede i november og stabile forhold hele vinteren.

Terrænet er varieret og spektakulært:

  • Store alpine bowls med brede linjer

  • Skovområder med perfekt spacing mellem træerne

  • Naturlige features og åbne flader

  • Runs på op til 1.000 højdemeter

Indkvartering: 

Uge 49: BearLog Lodge – en komfortabel lodge i Altai-bjergene med moderne værelser, restaurant og sauna. Perfekt base efter en dag i powder.
Uge 5: East Pole Camp
 – en enkel, komfortabel freeride-base i Altai‑skoven nær Ridder med opvarmning via brændeovn og adgang til en traditionel russisk banya for ægte bjerghygge
 
  • Urørte bjerge og dyb powder – skiløb langt fra masseturismen

  • Sneforhold: November, december og januar er højsæson med tidligt snefald og stabile forhold.

  • Catskiing i verdensklasse – 6 fulde dage med varieret terræn
  • Dansk Eastern Snow-guide + erfarne lokale bjergguider

  • Store runs op til 1.000 højdemeter

  • Hyggelig lodge med fuld forplejning og sauna

  • Let adgang fra Almaty – kort transport fra lufthavnen til bjergene

  • Eksotisk oplevelse i Centralasien – ski, kultur og eventyr i ét

Denne tur er for erfarne skiløbere og snowboardere, som er vant til offpiste og dyb sne. Du behøver ikke at have erfaring med touring, men du skal være tryg i varieret terræn og i god fysisk form.

 

Catskien giver adgang til masser af runs uden opstigning, men enkelte korte hikes kan forekomme. Fokus er på at få flest mulige ture i bjergene – og på oplevelsen af ægte vildmark.

Kasakhstan

OM REJSEN

Transport

Den mest direkte rute til Ridder i Kasakhstan er med fly via Istanbul til Kasakhstan. 
Herefter skal du med et indenrigsfly til det østlige Kasakhstan. 

Vi anbefaler, at hele gruppen mødes i Almaty lufthavn og tager samme fly videre til Oskemen. På den måde er vi samlet derfra.

For at få 6 hele skidage (søndag–fredag) med 7 overnatninger, skal du afrejse fredag hjemmefra og retur lørdag ugen efter.

Der findes ingen direkte forbindelser fra EU til Ridder – alle ruter går via Almaty eller Astana.

Det er også muligt at forlænge turen med 1 dag i Almaty eller Astana på ud- eller hjemrejsen for at opleve byernes kultur og kontrast til bjergen

Fold “Ruter til Ridder” ud i kollonnen her til højre for den fulde rutebeskrivelse. 

Fly fra Europa til Kasakhstan
  • Fra København (CPH) til Istanbul (IST)
    Direkte fly med Turkish Airlines.

  • Fra Istanbul (IST) til Almaty (ALA)
    International flyvning til Kasakhstans største by.

  • Fra Almaty (ALA) til Oskemen International Airport (UKK)
    Indenrigsfly, ca. 1 time.

  • Transfer fra Oskemen til Ridder
  • 2,5–3 timers kørsel til lodgen.

Fold ud for rutebeskrivelser. 

Sikkerhed & Guider

Sikkerheden er altid i fokus på vores ture. Vores lokale bjergguider er certificerede og har stor erfaring med området. De kender sneforholdene og vælger de bedste og sikreste ruter hver dag. Alle deltagere skal medbringe lavinesikkerhedsudstyr, herunder bipper, skovl og sonde.

PAS OG VISUM

Det er meget vigtigt, at oplysningerne i dit pas stemmer overens med det, der står på din billet. Der kræves intet visum for at rejse ind i landet.

Ekstra info

Hvis du er fra europa og norden, er det de samme 220v stik de bruger i Kasakhstan, så der er ikke behov for en adapter.

Kasakhstan

priser og UGEr

Fra 3.000 EUR

Per. PERSON

Beregn pris!

2025/2026

29. Nov. – 6. Dec 2025

24. Jan. – 31. Jan. 2026

Inkluderet:

For yderligere info kontakt Morten Due: 
Mail: [email protected]
Mobil: 0045 27224002

Priser:

3.000 EUR per person inkl. catskiing.

Sikkerhedsstyr er et krav og kan lejes på stedet.

Fly er ikke inkluderet i ovenstående pris. 

Kasakhstan tour flow

FORVENTNINGSAFSTEMNING

Ved bestillingen af en tur, vil du blive kontaktet af vores rejseleder. Rejselederen vil forventningsafstemme med dig, så vi sikre os, at du får alt den information, som du har behov for så du kan træffe dit valg om dit næste skieventyr.

BETALING AF REJSE

Efter betalingen af din rejse, så sender vi dig en ordrebekræftelse, pakkeliste og et rejseprogram for turen.

INFORMATION

Vi holder dig løbende orienteret om turen og eventuelle detaljer. 

AFREJSE

TRANSFER

SIKKERHEDSBRIEF

Når vi er nået frem til vores destination vil du/I får en sikkerhedsbriefing. Vi vil på denne måde sikre os, at du/I har bedst mulige forudsætninger for ikke kan komme galt afsted i off-piste situationer.

DAGLIGE OPLEVELSER

Ud over ski/snowboard ture, arrangerer vi også sociale ting som sauna, middage og evt. øl om aftenen. Disse er  dog bestemt af hvilket slags vejr vi bliver udsat for.

HJEMREJSE

Vi hjælper dig hele vejen hjem. Vores rejseleder tager med i lufthavnen og sørger for, at du/I kommer sikkert hjem.

VI ØNSKER JER EN FANTASTISK TUR!

Kontakt os endelig, hvis der skulle være flere spørgsmål!

Få ny powder

Tilmeld nyhedsbrevet nu

Indkvartering i Kasakhstan

Sind wir großartig oder können wir uns noch verbessern?

Geben Sie uns eine Rückmeldung!

Bist du nicht ganz zufrieden?

Wenn es etwas an unserem Erlebnis gibt, womit sie nicht ganz zufrieden sind, nehmen sie gerne kontakt zu uns. Und denken sie daran, dass sie zur jeder Zeit Beratung und Anleitung finden können, samt eine Beschwerde, bei Pakkerejse-Ankenævnet (Pauschalreisen- Beschwerdeausschuss) einreichen können.

Are we awesome or can we still improve?

Give us feedback!

Are you not fully satisfied?

If there is  something about our experience that you are not fully satisfied with, then quickly reach out. And remember that you can always find advice and guidance and file a complaint with Pakkerejse-Ankenævnet (Package Tour Appeal Board).

Sprog